3.tm's digte fra Dublin

Nedenfor et udvalg af digte skrevet på studieturen.

Det er rart at være i Dublin

Det er rart at være i Dublin
særligt rart er det at vandre rundt i byen
uden helt at vide hvor man skal hen

Det er rart at vågne op med kendte ansigter,
men til mange ukendte lyde uden for vinduet
at stå op, spise papbrød med marmelade og gå ud på gaderne
Dyt på bib der blander sig med ambulancens sirener
Sirenen skifter klang og skifter tilbage igen
men bilerne foran flytter sig alligevel ikke

Det er rart at være i Dublin

hvor kontraster og modsætninger mødes
hvor gråvejret mødes af de mange farvede facader
Farver der skriger i øjnene
men det er rart at være i Dublin 
Det er specielt at se en hjemløs ligge i en gyde, mens en flok jakkesæt går forbi
med deres kufferter

Det er rart at være i Dublin

og sidde på en café med en varm kop kaffe
alt i mens stressede kroppe med forvirrede ansigter strømmer forbi

Der er rart at være Dublin
At blande sig med mængden
mærke skuldrene støde i mod mine
At se en travl businessman gå forbi med telefonen ved øret
mens han vender sig irriteret om og kigger på en knægt der skriger fra sin klapvogn

Det er rart at være i Dublin

Det er rart at føle storbyen, glæden, travlheden samt de mange smil
at føle sig fremmed
at føle at man kan gøre hvad man vil

Det er rart at være i Dublin

At lægge sig på den hårde madras mens trætheden melder sig
Det er rart når øjnene bliver tunge
falder i
Sover

Det er rart at være i Dublin

 

Dublins gader

Dublins gader er fulde af liv, hvor alting går stærkt og alle har travlt.
Gaderne præges alligevel af smil og varme.
Varmen kan også tænkes at komme fra den høje luftfugtighed.
Dublins gader har mange kontraster og modsætninger mødes, i gadelygternes lys.
Narkomaner og business folk går side om side, i Dublins gader.
Dublins gader er rammerne for dette års teater festival.
Dette gør Dublin til samlingspunkt for mange studieture.
Unge mennesker føjter rundt, med ro i sindet. Ingen stress og jag.
Dublins gader stråler, både gamle og nye bygninger.
Selv mænd i refleksveste stråler om kap, med det lidt sol der bryder himlen.
Dublins gader er stedet man kan spørge folk om vej,
helt uden underlige blikke.
Dublins gader brydes af lyskryds på kryds og tværs. Rødt lys dukker op,
lige meget hvor du vender blikket.
Dette er endnu en grund til alt travlheden, folk skal hele tiden stoppe op.
Holde pause på deres tur rundt i Dublins gader.
Dublins gader er fulde af pubs og spise steder, højt humør og øl.
Dublins gader skal opleves, fotograferes og nydes.

Skrald og skønhed

Når man ser sig omkring er der skrald. Skrald der ligger og flyder. Det hører ikke til og så alligevel. Det er blevet en del af stemningen. En stemning der fylder luften med forargelse og undring på samme tid. Forargelse og undring over at verden kan få lov at se sådan ud. Bare ligge der og rode og svine, uden at nogen tager sig af det. 
Og midt i alt skraldet ligger en mand krøbet ind i en blå sovepose. Han hører ikke til nogen steder, og så ender man sammen med skraldet - på gulvet hvor ingen tager sig af det, men bare går forbi i deres egen ubekymrede verden med et mål i tilværelsen.

Og på hjørnet sidder en gammel kvinde med et papkrus, og tigger om penge, og forbi hende går mænd med jakkesæt og næsen i sky. Bøtten forbliver tom og pungene fulde.

Og i den inderste gyde sidder et ungt par, som ville have været i deres bedste alder, men det har de ødelagt. De tåger og prøver at holde hinanden oppe. Inderst inde ved de godt, at det er for sent - at de er blevet holdt nede for længe. Men imellem skraldet, mørket og pillerne er hænderne samlet, og bag deres slørede blikke kan man ane en svag kærlighed til livet. I hvert fald en kærlighed til hinanden.

At være fremmed

At være fremmed et sted
vandre meningsløst rundt
flakkende blikke fra det ukendte
Ingen kender jeg’et her
tvivl på sin virkelig eksistens
alt sammen tomgang

At være fremmed et sted
et fotografi et evigt minde
men som ingen vil erindre
fast fryser øjeblikket, i et eneste
sekund men, ingen i virkeligheden,
vil vide at det gør ondt
alt sammen tomgang

Dublin er en pragtfuld by

Dublin er en pragtfuld by, fordi den indeholder en masse særligheder: Bilerne kører i den forkerte side og menneskerne går over for rødt. Sådan gør man ikke i Danmark.

Dublin er en pragfuld by og det er dens indbyggere også. De giver altid et venligt smil med på vejen og står altid klar med en hjælpende hånd.

Dublin er en pragtfuld by, men det har den ikke altid været. En krise opstod for mange år siden og den medfulgte en stor hungersnød, som resulterede i flere millioner menneskers død. Nu er alting heldigvis godt igen.

Dublin er en pragtfuld by både dag og nat. I dagens stress og jag farer folk rundt i byens gader og til aften sidder folk inde på pubs og drikker øl. De drikker meget øl i Dublin.

Dublin er en pragtfuld by, selv på en grå regnvejrsdag. Det regner meget i Dublin.

Dublin er en pragtfuld by, men tiden her går alt for hurtigt. Nu er det snart tid til at tage afsked, men jeg håber, vi ses igen.

Dublin, en regnfuld by

En regnfuld by, som forførende tager dig med rundt i gaderne.

En regnfuld by, hvor gaderne ligger indrammet af traditionelle pubber og hyggelige cafféer.

En regnfuld by, som lyser op i nattelivet med musik og øl.

En regnfuld by, hvor parken er fyldt med hvide svaner.

En regnfuld by, som forfriskende kærtegner dig, med sine dråber. 


Forfattere: Charlotte, Edel, Freja, Line, Maja og Majbrit (alfabetisk rækkefølge)