torsdag den 24. oktober 2013

Risici

Vi trængte til at komme hjem til hostellet og slappe af. Det var aften i Dublin. Vi bevægede os igennem gaderne ned mod floden Liffey og var som sædvanlig meget opmærksomme på trafikken: At krydse gaden som fodgænger i Dublin, er med livet som indsats – hver gang. Men vi nåede da til et kryds lige ved floden, hvor vi alligevel tænkte: ”Åh, lyskurven lyser grønt, hvor er det fantastisk, at vi ikke skal være ved at dø af skræk for at blive kørt ned denne gang.”

Vi trådte ud på gaden. ”GET OFF THE ROAD!” Motorcykelbetjenten, vi havde set på den anden side af gaden, vinkede autoritært til os. Til højre for os, var en bus på vej hen mod os. Mit hjerte var ved at eksplodere i brystet på mig. Vi løb alt, hvad vi kunne og nåede over på det modsatte fortov, lige inden bussen drønede forbi os på millimeters afstand. Lyset var grønt!? Hvis man ikke engang kan føle sig sikker ved det, hvad kan man så? Jeg følte mig som i chok bagefter og kom til at tænke på flyturen til Dublin.

Jeg havde siddet i flyet og forestillet mig alle mulige skrækscenarier om turbulens og flystyrt. Jeg sad og gennemgik de sædvanlige overvejelser i mit hoved for at berolige mig selv: At fly var den sikreste form for transport, og de ulykker, der skete, var nogle man hørte om i nyhederne, ergo er det få ulykker i forhold til, hvor mange fly der flyver hver dag. Og når man så tænker på, hvor mange bilulykker, der sker, ja så skulle man jo i virkeligheden være mere bange for at sætte sig ind i en bil. Men som sædvanlig kom jeg også til at tænke: ”Men bilulykker kan være små. Hvis der sker en ulykke med fly, er man ret sikker på at dø.”

Man kan hurtigt komme til at tænke på, om det er det værd. Er det det værd at udsætte sig selv for fare hver dag og gå og være bange? Er det så ikke bedre at leve livet derhjemme i tryghed? Men kan man kalde det ”at leve livet”, hvis man aldrig løber en risiko? Lever man så, eller er man bare? Hvis det at køre i en bil er en risiko, så er det at gå på en trappe vel også? Man kan risikere at falde og brække nakken. Eller det at spise? Maden kunne jo være dårlig eller forgiftet ved en fejl. Og det er bare de små ting. Hvis ikke man tør løbe den risiko at sidde i et fly, i en bil eller på et skib, ville man aldrig få set et sted som f.eks. Dublin. Hvis ikke man tør bevæge sig rundt i trafikken, ja så ville man jo aldrig se noget! Hvilket indhold har man så i livet?

Kan man overhovedet LEVE livet uden en smule RISICI?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar