Efter vi havde fundet sammen i de forskellige grupper og
fået vores opgave begav vi os ud på en rejse igennem Dublins gader fuldstændigt
uvidende om hvilke oplevelser vi ville få og hvad der ville ske, men vi var
klar på et irsk eventyr. Det første stop
på vores rejse var et sted der hedder Costum House, som er meget berømt for at
have været brændt ned under den irske uafhængigheds krig i 1921. Det kunne man
se da de ellers flotte messing statuer var smeltet til en sørgelig og trist
tilstand. Inde midt på trappen af denne historiske irske bygning, mellem to
søjler af en vigtig bygning der er et levn fra en grum tid i Irland, ser vi to
junkier der sidder og stikker på åben gade. Der er ingen af os der helt ved
hvordan vi skal relatere til dette scenarie eftersom det aldrig var noget vi
ville regne med at se i Danmark. Vi begiver os hurtigt videre og håber på at
vores rejse snart kommer med et lyspunkt der kan få os til at glemme de junkier
der sad og nærmest besudlede Dublins utrolige skønhed. Vores opgave seddel
sendte os fluks videre mod O’Connell Street via Abby Street hvor den sagde det var
meningen at der var noget der skulle minde os om et album The Beatles udgav i
deres karriere. Eftersom vi var en gruppe bestående af teaterelever med en stor
forståelse for dramatisk historie men dog på samme konto, en manglende musik
historie forståelse. Vi gik rundt i et stykke tid uden held med at finde dette
der skulle minde os om navnet fra The Beatles. Opgivende valgte vi til sidst at
spørge en irsk indfødt klædt i en grøn jakke hvorpå der stod turist information,
men da vi spurgte den irske knægt gav han os en forbavset udtryk og forklarede
os han bestemt ikke mente der var noget på denne gade der relaterede til The Beatles,
men eftersom vi stolede blindt på vores opgave insisterede vi på at der måtte
være noget. Der begyndte jagten på det sagnopspundne navn fra The Beatles. Den ledte
os hen til an kiosk med alskens aviser og blade, i den stod en ældre herre som
den unge knøs nærmest behandlede som en vis mand, og sagde at hvis der var
noget her på gaden der vidste noget om det ville det være ham der vidste det.
Den O’Connell Street vismand vidste dog heller ikke noget om vores spørgsmål,
men ledte os dog i retning af noget der havde med The Beatles at gøre på en
anden gade, hvor der havde lagt et teater The Beatles havde været på. Vi sagde
mange tak til vismanden fra O’Connell Street og begyndte at gå mod det nedlagte
teater, da den unge irske knøs i den grønne jakke kommer styrtende mod os. Han
har været rundt og forhøre sig hos folk som vi formodede var et form for råd
bestående af de ældste og klogeste mænd og kvinder på O’Connell Street og viste
os hen til et hotel længere nede ad gaden som The Beatles havde boet på. Vi var
meget overraskede over hans entusiasme i hans søgen efter at kunne hjælpe fire
meget forvirrede udlændinge med vores færd. Vi sagde mange tak endnu en gang og
vores veje skilles. Så trods junkier og en smule regn vil vi huske dagen som en
positiv oplevelse og en god rejse, og vi vil aldrig glemme den hjælpsomme unge
irske knøs i den grønne jakke.
MvH Gruppe Awesome bestående af Nicklas, Maria,
Mikkel og Pernille. Vi ses i Danmark!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar